Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nyhedsbrev Marts 2022

NYHEDSBREV – MARTS 2022

 

Kære Forældre 

Vi har en trafiksituation på begge afdelinger, som ikke er acceptabel. Dog ser vi stort engagement fra forvaltningen side og storpolitisk bevågenhed.

 Følgende er seneste status, gældende for afd. Eng, hvor situationen har været mest kritisk:

 

  • Belysningen i fodgængertavlerne ved fodgængerovergangene i krydset Engløbet-Sønderlundvej:

Herlev Kommune driftsoperatør er i gang med at undersøge, hvorfor der ikke er lys i alle fodgængertavlerne. De har ikke ved første gennemgang kunne finde fejlen, men de arbejder videre med at finde en løsning.  

 

  • Standsnings- og parkeringsforbudt på Engløbet:

I december blev skiltene på Engløbet ændret fra parkeringsforbud til standsningsforbud hele døgnet alle dage. Denne type skiltning skal godkendes af politiet, og der er derfor ingen fleksibilitet i muligheden for skiltningen.  Politiet har godkendt skiltningen og på den baggrund kan både politiet og Herlev Kommune parkeringsvagter håndhæve skiltningen, hvis den ikke overholdes.

 

  • Opfriskning af fodgængerfelterne:

I uge 7 blev fodgængerfelterne og ternene på de hævede flader opfrisket. I uge 9 forventer forvaltningen, at der kan placeres seks skoletavler på kørebanen på henholdsvis Engløbet og Sønderlundvej. Det har ikke været muligt at få dette arbejde udført før, da der har været to ugers leveringstid.   

 

  • Dialog med entreprenør omkring lastbilkørsel i tidsrummet 7.30-8.15:

Forvaltningen har løbende været i dialog med entreprenøren. Entreprenøren har oplyst, at de fra uge 8 har ekstra tiltag, der skal sikre, at der ikke køres med lastbilerne i det aftalte tidsrum. Forvaltningen følger løbende op med tilsyn og dialog med entreprenøren for at dette overholdes. Skolebestyrelsen har løbende ført tilsyn, og kan bekræfte at der er klar forbedring efter indlæg i Herlev Bladet.

Forvaltningen har også flere gange varslet og påbudt overfor entreprenøren, at de skal feje og renholde Engløbet ofte, så der ikke er jord på kørebanen.

 

  • Muligheder for parkering på den gamle Herlev Skole:

Der er ikke mulighed for at parkere ved Gammel Herlev Skole, da det er privat område. Men der er i øjeblikket skiltet med kort tidsparkering på Herlev Bygade ved Herlev Rådhus (lige ved siden af Gammel Herlev Skole). Da der ikke er mange besøgende til testcenter, er der mange ledige parkeringspladser. Disse parkeringspladser kan frit anvendes til parkering og herfra kan forældre og børn gå til skolen. Tidsrestriktionen er pt. 1 time, så der er god tid til gå-turen frem og tilbage Hvis der er interesse for at arbejde med en ”gå-bus”-løsning fra denne parkeringsplads, vil vi meget gerne indgå i et samarbejde omkring dette.  Vi har også mulighed for at finde personer, der vil hjælpe med afviklingen af denne gå-bus, så forældrene ikke nødvendigvis skal følge børnene til skolen fra parkeringspladsen.  Skolebestyrelsen har sagt ja til både p-mulighed og denne ordning og inviteret forvaltningen til drøftelse af konkret praksis på næste skolebestyrelsesmøde 24. marts.

 

  • Skolebestyrelsen følger fortsat op, og forventer at forvaltningen fortsat samarbejder om at optimere forholdene, fx ved forgængerfelt ved Elv, og et lyskryds ved Eng.

 

Følgende er status på begge afdelinger: 

Vi ser desværre mange forældre som vælger at standse og parkere ulovligt. Det skaber nogle farlige situationer, og på begge afdelinger har børn været meget tæt på at blive påkørt af forældre.

Alene tirsdag morgen den 8.3 vælger 9 biler på blot 10 minutter at standse eller parkere ulovligt/til fare for børn.

Når ansatte, skolebestyrelsesmedlemmer eller andre forældre påtaler det, opnås ofte vrede kommentarer og truende adfærd.

Spørgsmålet er hvad der skal til for vi får ændret forældreadfærden og dermed selv er med til at sikre, at ingen børn påkøres. Skal der sendes billeder til politiet? Skal der oprettes forældrepatruljer, som sikrer at børn på Eng og Elv kommer sikkert i skole? Skolebestyrelsen modtager meget gerne input fra klassernes kontaktforældre. 

‘Det tager en hel landsby at opdrage et barn’. Det tager også et helt lokalsamfund at passe på vores børn. Lad os snart i mål med at få en tryg skolevej for dem.

Den 5.april 2022 holder Herlev Byskole møde i forbindelse med det kommende skolebestyrelsesvalg. Kom og hør om bestyrelsens arbejde herunder punktet med trafik.

 

Bedste hilsner

Christina Lüthi

Skolebestyrelsesformand